Ørbækgårds historie

 

Ørbækgård har dannet rammen om fortællingen om de 8 søskende siden år 1910.


Historien fremgår af levnedsbeskrivelserne, men her er et forsøg på at lave en samlet beskrivelse.


Theodora og Anders flyttede ind på gården i 1910 med deres 3 ældste sønner: Rasmus, Peter og Arne, som alle er døbt i Sdr. Højrup sogn og er sikkert født i Anders’ fødehjem, ”Bøgehøjgård” i Pederstrup.


Anders' forældre, Rasmus og Ane Catrine døde begge omkring år 1930, men jeg ved ikke hvornår de gik på aftægt.


Bøgehøjgård blev imidlertid overtaget af Anders' 11 år yngre bror Christian Martin Andersen, som var gift med Lisbeth. Se efterkommertræ for Hans Christensen  og nedenstående foto og film.

 

Tage er således den første af søskendeflokken, som er født på Ørbækgård.


Gården var oprindelig drevet som alm. landbrug, men da sønnerne blev voksne, blev Peter på en plads i Tikøb, opmærksom på mulighederne i frugtavl.


Han og Bent og måske flere af brødrene plantede den første æbleplantage øst for gården.


Sidst i 30-erne begyndte brødrene at presse most under primitive forhold på gården, og den 26/6 1939 købte Peter ejendommen overfor og etablerede mosteriet.


Da Theodora og Anders gik på aftægt og flyttede op i lejligheden på loftet, overtog Martin og Gudrid driften af gården som bestyrerpar.


Efter Theodora og Anders' død købte Martin i 1954 Mosegård i Balslev ved Ejby, mens Tage købte Ørbækgård samme år.


I 1965 solgte Tage gården tilbage til mosteriet, som nu var overtaget af næste generation efter Peter: Jørgen, Niels og Keld som drev gården sammen med mosteriet. Ved generationsskifte i 2005 overtog Niels gården.  Se mere på under Peters levnedsbeskrivelser og mosteriets historie.


I 2006 solgte Niels gården til Tages barnebarn, Mads, som fortsat drev gården med intensiv frugtavl, solbær og æbler. Bygninger og området omkring gåden blev renoveret, så der blev plads til en frugtbod, som er blevet flittigt besøgt gennem årene.


I 2020 valgte Mads at nedlægge frugtplantagen og sælge gården til sammenlægning med en større ejendom, som driver konventionel planteavl.

Bøgehøjgård, Pederstrup

Anders's fødehjem 

Anders' forældre.


Andersen, Rasmus, og hustru Kathrine
med børnebørnene Rasmus og Aksel.
Gårdejer. "Bøgehøjgaard", Bøgehøjvej 6, Pederstrup, Sdr. Højrup sogn.
Christensen, Anne Kathrine, født på "Pederstrupgaard".

Lisbeth


Anders og Theodoras svigerinde. 


Gift med Christian som overtog gården



Bøgehøjgård efter lyn branden i 1973

Bøgehøjgård  i Pederstrup - Anders's fødehjem.